Most

På vores æblemosteri i Sakskøbing fremstiller vi koldpresset æblemost fra gode danske æbler.

Koldpresning giver ikke så meget saft per æble; men til gengæld giver det den fantastiske smag af 100 % ren, ufortyndet æblesaft uden nogen form for tilsætningsstoffer. Det skyldes, at koldpresning bevarer mostens naturlige aroma og friske smag.

For at opnå den bedst mulige smag er det ikke ligegyldigt, hvilke æbler der bruges til mosten. Derfor udvælger vores mostmester meget nøje, hvilke æbler der skal indgå i den enkelte produktion. Oftest anvendes der 2 sorter; men andre gange er det nødvendigt med 3 eller 4 sorter for at få den helt rette balance i smagsnuancerne. Med til at sikre den gode smag er, at vi kun anvender danske æbler og ingen nedfaldsfrugt. En god most skal gerne være sød og fyldig og have et lille strejf af forfriskende syre til sidst.

Efter presning får mosten en mild pasteurisering til sikring af bakteriologi og holdbarhed, inden den tappes på enten flaske eller bag-in-box. Udover konventionel og økologisk æblemost laver vi også æblemost tilsat most fra f.eks. kirsebær, solbær eller stikkelsbær.

Besøg æblemosteriet her: www.aeblemosteriet.dk

VI ANVENDER COOKIES

Denne hjemmeside anvender cookies til måling af trafik, optimering af indhold og forbedring af brugeroplevelsen.
Hvis du klikker luk knappen accepterer du vores brug af cookies.